Low Arousal kursus v/ Jakob Kjærby Lentz d. 18. november 2017

Enghøjhuset
Bødkerporten 6A
2650 Hvidovre

Har du nogensinde oplevet, at dit barn kom til at slå, sparke og råbe af dig? Oplever du, at din hverdag er fuld af konflikter, og at dit barn siger ”NEJ!” til krav?

Low Arousal tilgangen handler om at nedtrappe og forebygge konflikter. Grundlæggende fortæller tilgangen os, at vi skal forsøge at holde os i ro, når en konflikt er under optrapning eller på sit ubehagelige højdepunkt. Vi ved, at affekt smitter. Vi skal derfor forsøge at smitte børnene med vores ro frem for vores vrede og frustrationer. Dette er lettere sagt end gjort, men Low Arousal tilgangen tilbyder nogle helt lavpraktiske metoder. Der fortælles endvidere om, hvordan man stiller krav på en klog måde. Børn inden for autismespektret kan være meget infleksible og har svært ved at efterleve de krav, vi stiller. Derfor er det vigtigt, at vi ikke stiller vores krav som ordre men i stedet kravtilpasser.

Kurset er for alle, der ønsker at blive bedre til at håndtere konflikter – både forældre og professionelle.

Er du medlem af Landsforeningen Autisme Kreds Vestegnen (dvs. har betalt kontingent til foreningen og hører til kredsen), så er billetprisen 100 kroner.

Ikke-medlemmer er også velkommen til at deltage. Billetprisen for ikke-medlemmer er 200 kroner pr. deltager.

Billetter købes via Place2Book

Læs om Low Arousal her 

Reklamer